Pointer A/S søger ny studentermedhjælper

juni 22, 2021

Pointer A/S søger ny studentermedhjælper

Har du lyst til udfordringer i teamorienteret search-virksomhed med mange forskellige arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder og trives du i serviceorienteret rolle – også når der er travlt – så læs endelig videre!

Vi søger en studentermedhjælper til at støtte os i det daglige arbejde. De væsentligste arbejdsopgaver er:

  • Løbende vedligeholdelse og ajourføring af vores præsentationsmaterialer
  • Korrekturlæsning på kandidatrapporter, stillingsbeskrivelser m.m.
  • Indtastning af CV’er i vores database og kvalitetssikring heraf
  • Modtagelse af gæster og besvarelse af telefoniske henvendelser
  • Vedligeholdelse af vores kvalitetsstandarder
  • Diverse ad hoc support opgaver

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse indenfor HR på bachelorniveau (2/3 semester) – gerne med erfaring indenfor service eller en anden udadvendt rolle fra en tidligere stilling. Vigtigst er dine personlige kvalifikationer – du har:

  • En udpræget ”can do” indstilling
  • En høj grad af kvalitetsbevidsthed og særdeles stærke skriftlige kompetencer – dansk og engelsk
  • En effektiv og struktureret måde at arbejde på
  • Evnen til at holde mange bolde flyvende, også når vi har meget travlt
  • Lyst til at yde service

Til gengæld tilbyder vi dig en central rolle i en voksende searchvirksomhed, som vil sætte stor pris på din indsats og give dig en unik mulighed at lære dansk erhvervsliv at kende. POINTER A/S er et datterselskab i Odgers Berndtson gruppen, som er en af verdens førende Executive Search virksomheder med kontorer i 50 lande world-wide.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV til Business Support Manager Kirsten Makne kam@pointersearch.dk. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på telefon 33 11 36 66, hvis du har spørgsmål til jobbet.

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder